Overvejer I, at skrive jeres barn op til en plads i Børnehuset Baunevangen, og har I lyst til at møde os og se vores institution, så ring til os på telefon 36 75 19 15 (tryk ind på kontoret), for at melde jeres ankomst. Spørg efter Mette eller Katja, som tager sig af rundvisningerne.
Har I fået tilbudt en plads i enten vores vuggestue eller børnehave, så ring til os for at aftale et tidspunkt for en rundvisning.
Telefon 36 75 19 15
Til rundvisningerne vil I blive taget en tur med gennem huset, så I kan se vores fysiske rammer både inde og ude. I vil også blive præsenteret for, hvordan vi arbejder med trivsel, læring og udvikling til daglig i Børnehuset Baunevangen.
I Baunevangen har vi samlet vores erfaringer med børns start i vuggestue. Det er blevet til en folder den henvender sig til kommende vuggestueforældre. Folderen kan læses længere nede. Intentionen med folderen er bedst muligt, at forberede både jer som forældre og jeres barn på institutionslivet. Folderen kan læses af alle kommende forældre, men jo tidligere man læser den, jo større mulighed har man for at få nytte af erfaringerne.