På vej i skole

Forberedelse til skolen

Tiden i børnehaven forbereder jeres barn på de udfordringer, der senere venter i skole og evt. SFO. Gennem hele tiden i børnehaven støtter vi jeres barn i at udvikle de kompetencer, som det har brug for, for at kunne begå sig godt i skole og SFO. Det er kompetencer såsom empati, nysgerrighed, rummelighed, koncentration og kropsbevidsthed.

I det sidste år i børnehaven vil jeres barn overgå til "Skoven" hvor de kommende skolebørn går det sidste år inden deres skolestart. Her vil vi fokuserer yderligere på primært SFO-forberedende aktiviteter, og sekundært skoleforberedende aktiviteter. Vi skelner på denne måde, da børnene som det først starter i SFO, når de forlader Børnehuset Baunevangen og først 3 måneder senere starter i skole (dette er anderledes for de børn som skal gå i privatskole). Vi foretrækker at se det på den måde, at vi gør børnene børnehavefærdige.

Overgangssamtaler

Vi tilbyder alle forældre en samtale inden jeres barn starter i skole. Samtalen tager udgangspunkt i de kompetencer, som jeres barn mestrer eller er på vej til at mestre, i forhold til det at være skoleparat.

Som en del af mødet udfylder I og personalet et skema. Skemaet skal fortælle om jeres barns kompetencer og medvirke til at understøtte jer i overgangen bedst muligt. Personalet og I forældre ser muligvis forskellige kompetencer hos barnet, da der er forskel på om barnet er i daginstitution eller hjemme. Begge oplevelser skrives ind i skemaet, da de er lige sande. Skemaet sendes senest 1. april til den skole og SFO jeres barn skal starte i.