Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Forældresamarbejde

Vi vægter helt naturligt det daglige og tætte samarbejde med forældrene

I Børnehuset Baunevangen arbejder vi på at skabe den bedst mulige sammenhæng mellem hjem og institution for børnene. Vi vægter helt naturligt det daglige og tætte samarbejde med jer som forældre. Det vil I opleve på følgende måder:

  • Vi tager os tid til de daglige snakke i afleverings- og hentesituationer.
  • Vi holder møder om det enkelte barns trivsel og udvikling i det nødvendige omfang. Det kan både være jer som forældre eller os som personale, der tager initiativ til sådan et møde.
  • Vi prioriterer de årlige traditioner hvor personale og forældre har mulighed for at tale nærmere sammen.
  • Vi holder temamøder, hvor forældrebestyrelsen deltager (læs eventuelt mere under Forældrebestyrelse).
  • Vi holder halvårlige forældremøder. Mødet i foråret har valg til forældrebestyrelsen og er opdelt i stuemøder eller afdelingsmøder. Mødet i efteråret er et fælles møde, der tager udgangspunkt i et aktuelt tema.
  • Vi bruger vores forældreintranet Tabulex til at sende al skriftlig information til forældrene. I Tabulex kan I finde nyhedsbreve, invitationer og billeder. På den måde kan I som forældre være opdaterede på, hvad der sker i Børnehuset Baunevangen.